Hvorfor Twitter?
- 2009-03-22
- Trackback URL
- Twitter Stories
Twitter er ingen ny og revolutionerende kommunikationsform. Men Twitter er simpelt – meget enkelt og særdeles hurtigt. Derfor er det er markedsføringsredskab, der er kommet for at blive.
Derfor har så mange mennesker taget Twitter til sig. I USA er mere end hver 10. på Twitter og amerikanerne benytter jævnligt servicen til at blive opdateret om alt fra vejret til kvantefysik. Twitters måde at skabe informationsflow sker hurtigere end noget andet medie – i en tid hvor mediestrømmen er overvældende, er det essentielt at kunne pille de vigtigste elementer ud – øjeblikkeligt.
I følge twitter selv – øges mængden af twittere med 5-10.000 om måneden.
I Danmark er der på nuværende tidspunkt 2724 personer (I følge tweetr.dk), der benytter Twitter. Det tal er formentlig mangedoblet inden sommer – og det vil blive ved. En person med masser af Followers vil kunne diktere en ny trend, en ny holdning eller noget helt andet. Twitter har allerede vist sig at være et effektivt værktøj i forbindelse med det nylige præsidentvalg i USA. Nødlandingen i Hudson floden blev dækket live på Twitter og det samme gør små som store nationale begivenheder.
Twitter er ikke bare endnu et socialt online værktøj. Det er et kraftfuld markedsføringsredskab og et informationsmedie uden sidestykke. Selvom du kun kan skrive 140 tegn ad gangen, kan dit budskab blive spredt gennem et overvældende massemedie – på få sekunder.
Twitter har været sammenlignet med både Facebook og det (næsten) hedengangne Second Life, men Twitter er ingen af delene. Det er blot en kommunikationsform hvor alle får råderet over 140 tegn. Og det uanset om du er amerikansk præsident, popstjerne eller boligejer i Ribe.
Det er ganske enkelt synd at gå glip af mulighederne som værktøjet giver.
Ingen relaterede poster.