De kendte på twitter
- 2009-03-31
- Trackback URL
- Twitter Stories
Twitter er blandt andet hurtigt blevet en stor succes fordi så mange mennesker har taget værktøjet til sig. Twitter har derudover fået en kæmpe skare af såkaldte influenter, som via deres Twitter konto påvirker en lang række personer til at oprette deres egen Twitter konto for at følge influenten.
Det er især rækken af verdenskendte personligheder, der bliver betragtet som influenter. De opnår hurtigt en gigantisk skare af followers og kan dermed påvirke adskillige mennesker dagligt, så længe de undervejs holder sig inden for de 140 tegn.
Nogle af de mest kendte celebre personligheder, der allerede har taget Twitter til sig inkluderer:
- Barack Obama (ca. 640.000 followers)
- Britney Spears (ca. 650.000 followers)
- Shaquille O’Neal (ca. 475.000 followers)
- Lance Armstrong (ca. 455.000 followers)
Rigtig mange af disse personer benytter sig dog af Ghost Twitters, dvs. det er det PR bureau, der repræsenterer den pågældende kunstner eller personlighed, der sørger for at Twitter kontoen bliver opdateret.
“Facebook is like ‘Cheers,’ where everyone knows your name…Twitter is the hipster bar, where you booze and schmooze people.” Annie Colbert – Ghost Twitter for Guy Kawasaki, Twitter evangelist (ca. 80.000 followers)
Twitter har set mulighederne i de kendte og er nu på udkig efter en person, der kan nurse og overbevise de kendte om at Twitter, er et fremragende middel til at skabe et hype omkring en person eller et produkt.
Kendte Twittere i Danmark
Herhjemme er det stadig i det små at Twitterkonti for de kendte bliver oprettet og benyttet. Det er stadig hovedsageligt webrelaterede virksomheder, som kan se idéen i og mulighederne i Twitter.
En positiv udvikling kan man dog finde på twittertinget.dk – hvor Tweets fra en række politikere kan følges. Mængden af Twittere på Christiansborg vil dog uden tvivl blive øget kraftigt op til næste valg, for ligesom Obama brugte Twitter hyppigt i valgkampen, vil danske politikere også kunne bruge Twitter som markedsføringskanal. Her vil vi også opleve at de Tweets, der udspringer fra de enkelte politikere, vil være skrevet af førnævnte ghost writers.
Vi mangler stadig, at se de “kendte” personer på Twitter i Danmark. Eller dem vi normalt definerer som kendte (det må være dem, der optager de kulørte blade). De personer som benytter Twitter mest, til den funktion værktøjet reelt er tiltænkt, er stadig personer inden for web relaterede brancher.
Ingen relaterede poster.
1 Kommentar
Justin Bieber er vist også godt med på Twitter og Facebook!